I stedet for at skulle rejse torsdag 22:50 måtte vi af sted tidligt denne morgen. SAS havde tekniske problemer med flyet og var derfor flyttet til kl. 7:30. Flyet blev dog yderligere forsinket og kom først af sted 8:20.

En lang flyvetur var startet men også en spændende rejse lå forud. Vi landede planmæssigt i Bangkok og fordi flyet var med forsinket afgang og vi først havde forbindelses fly lørdag morgen var vi nød til at stille os op i køen til immigration ind i Thailand.

På SAS regning havde vi booket to værelser på Hotel Best Western Amaranth. Vi blev hentet og kørt de ca. 15 minutter det tog til hotellet. Tjek in gik hurtigt og vi kunne få lidt natmad i restauranten inden vi kunne nå at sove et par timer.

Det var tidligt op da vi skulle nå et fly til Kuala Lumpur allerede kl. 9:05. Shuttelbussen kørte kl. 7:00 og vi var snart tilbage på vores oprindelige rejsespor. Desværre havde SAS glemt at tage højde for at vi havde været ude af lufthavnen, og vi måtte derfor diskuterer med dem i skranken omkring lufthavnsskat. Vi måtte betale og kom derefter af sted.

Endelig landede vi i Klia, Kuala Lumpur internationale lufthavn. Vi kunne endelig gå gennem immigrationsskranken og vi var i Malaysia. Vi ventede på vores bagage og fandt biksen hvor man køber taxi billetter. En budget taxi til Rm 75 for at køre os til Traders hotel midt i byen.

Per havde booket Traders Club Twin Towers værelse og vi kunne derfor blive tjekket ind i loungen på 32. etage i rolige omgivelser.

Vi fik vores værelse 2709 på 27. etage. Hvilken udsigt der mødte os da vi trådte ind af døren til værelset. Vi havde Petronas Twin towers i frit udsigt med hele parken for foden af tårnene.

Vi fik hurtigt skiftet tøj og orienterede os om hvordan byen hang sammen og gik ud i gaderne.

Det var meget varmt men klimaet var ellers fint. Vi gik egentlig bare og osede lidt rundt og sulten begyndte at melde sig. Der var ikke lige noget som tiltalte os og da det endelig var ved at være sidste øjeblik med sulten endte vi på et tarveligt cafeteria hvor vi ikke fik det vi bestilte og gik derfor hurtigt.

Vi nåede gennem chinatown og var ikke forundret og hvordan der så ud. Det mindede om andre kinesergader med boder og plagiat. Masser af tilbud om piratkopifilm og andet fake.

Vi havde gået et par timer og vendte næsen hjem mod hotellet. Jeg havde ikke regnet med vi skulle gå så længe og havde derfor bare tær i sejlersko. Det betød et par vabler som jeg måtte døje med et par dage.

Vi brugte eftermiddagen i Skybaren på hotellet hvor der er en lækker pool og udsigt til Petronas. Vi blev serviceret med lidt snacks og drinks. Det var en herlig ting at ligge der med sine vabler og slappe af.

Til aften gik vi gennem et af de mange shopping malls og jeg fik vabelplaster og vi kunne gå aftentur i byen. Vi fandt en restaurant hvor vi fik en ny oplevelse. Vi kunne sidde helt oppe ved disken og se maden blive lavet. Al bestilling foregik via Ipad. Det betød at der var meget hurtig servering. Når vi havde trykket på en øl, kunne vi se over på skærmen i baren at den dukkede op der, og et øjeblik efter stod den foran os. Ville vi have mere at spise var det bare at bestille.
Vi kunne hele tiden følge med i regningen som vi til sidst kunne anmode om via Ipaden.
Det var sgu smart hvis man er til hurtig bestilling og hurtig levering af mad og drikke.

Vi gik lidt rundt og sluttede med en øl på en lokal bar med livemusik.

Vi sov begge længe og slog øjnene op til Petronas badet solskin. Vi tog det langsomme gear. Vi havde bestilt bord på restauranten i Menara Kuala Lumpur. Det er byens radio og telekommunikations tårn på 421 meter. Vi gik gennem et mall hvor Per kendt til en urbutik som han kendte. Vi talte en times tid med ejeren og Per skabte lidt kontakt på buissenes fronten.

Vi gik det sidste stykke til tårnet og blev gennet uden om køen da vi havde bord i restauranten. Vi stod dog først af på udkigsdækket og gik et par gange rundt og nød det fantastiske overblik. Vi kunne blandt andet se verdens højste flagstang på hele 95 meter nedenfor os.

Restauranten var roterende og i ro og mag mens vi nød maden fra buffeten kom vi hele vejen rundt. Hver gang vi passerede en stolpe tog jeg billeder til et 360 graders panoramabilled af byen.
Buffeten var en blanding af alverdens ting. Fisk, sushi, kødretter, ris, kartofler og mange andre ting. Der var et stort dessert og kagebord. Priserne var helt i orden for en god frokost inklusiv enter. Det tog omkring en time at roterer en omgang.

Vi var ikke til så meget mere og smuttede hjem og fik vores plads ved vinduet i skybaren. Vi badede og slappede af inden vi skulle nå cocktail time i loungen.

Til aften fik vi en god bøf i Gobo Chit Chat restaurant. Vi sluttede dagen med at gå over i indkøbscentreret under Petronas for at købe malaysiske simkort så vi kunne være online der hvor vi kom frem. Det var relativt let og i Digi butikken oprettede de og satte gang i telefonen så vi kunne være på nettet og ringe. Jeg brugte det til at sende billige sms hjem til danmark.

Endnu engang måtte vi tidligt op for at nå en flyver. Kl. 7:00 skulle vi nå flyet med AirAsia mod Tawau på Borneo. Vi havde bestilt en taxi til kl. 5:00. Det var ikke mange timer vi havde sovet så der var stille i taxien. Hvad vi ikke havde været opmærksomme på er at AirAsia operere fra en lowcost terminal i Klia lufthavnen, så det var godt de var opmærksomme på det på hotellet, for der er 15-20 minutters kørsel mellem de to terminaler.

Lowcost betyder LOWCOST. Der var ikke meget service og tingeltangel i den terminal. Man går selv hele vejen ud til flyet uanset hvor langt væk det holder. Vi blev kaldt ud og det væltede ned med regn. Det var trods alt overdækkede gangstier ud til flyet og det sidste stykke var der paraplyer man kunne gøre brug af.

Næsten rettidigt kom vi af sted og havde 2 timer og 50 minutters flyvning foran os. Ind over Borneo kunne vi se oliepalmer i lange baner.

Vi landede i Tawau som er en lille lufthavn med to gates. Igen skulle vi gennem immigration, men det gik hurtigt. Der var kun dette ene fly. Det betød også at vi hurtigt fik vores kuffert.

Vi blev modtaget af personale fra Sipadan Water Village som viste os tilrette i en lille minibus. Der skulle vist have været flere med, men der kom aldrig flere end os. Jeg brugte ventetiden på at tale med nogle taxifolk og fik prisen på taxitur mellem Semporna og Sandakan til på fredag. De gav mig et telefon nr. jeg kunne ringe på og oplyste prisen på Rm 350.

Vi kom af sted mod Semporna og kørte omkring en time til halvanden inden vi nåede frem til havnen hvor båden lå klar. Der var stadig kun os og en der skulle arbejde på stedet med båden. Vi kunne slappe af de godt tre kvarter turen varede med fine udsigter og bjerge inde på Borneo og flotte øer på vores vej.

Da vi nåede Sipadan Water Village var der en hel velkomst komite fra receptionen, restauranten, dykkercentret og servicepersonalet. Det var meget højtideligt og hyggeligt.

Vores værelse var ikke helt klart så vi kunne få frokost i den åbne restaurant med uovertruffen udsigt over krystalblåt vand. Det var en fint frokostbuffet med mange ting at vælge imellem.

Endelig kunne vi blive indkvarteret i S128. Det var næsten den charlets der lå længst væk og vi skulle gå langt ud af broerne for at finde huset. Det var dog gåturen værd. Et stort hus med stort set kun et værelse. Men det værelse rummede to king size senge. Et sofa arrangement. To walk in garderobeskabe, skrivebord. Ud over det en kæmpe terrassen som blev en del af værelset når man trak alle foldedøre væk. Hvilken udsigt og vandet lige under fødderne. Badeværelset var også stort med brusekabine, og dobbelt håndvaske og et skrivebord. Fra badeværelset var der tre døre. En dør kom man ind af fra værelset, en anden gik man direkte ud på terrassen og den tredje vendte ud mod jacuzzien. Lod man øren mod terrassen stå åben kunne man sidde på toilettet og nyde udsigten over krystalblåt vand.

Vi skulle tjekke ind på dykker centeret klokken 15 hvor de skulle se logbog og vi skulle have et tjekdyk. Vi fik fortalt hvordan tingene foregår på stedet. Vi fik anvist et skab vi kunne bruge til vores ting og sager. Der var en rolig og hyggelig stemning og Vit blev vores instruktør til tjekdykket som foregik direkte fra dykkercentret.

Der var to små øvelser og derfra kunne vi bare nyde det vi så, og det var ikke småting. Vi ramlede direkte ind i en skildpadde der bare lå sløvt og sov på en dykkerbåd der var blevet sænket der for dykningens skyld. Snart efter en del blæksprutter og Frogfish, inden vi kom til overfladen igen.

Efter dykket kunne vi slappe af på terrassen og i jacuzzien og nyde solnedgangen. Klokken 19:00 blev der slået på gon-gonen som tegn til at aftensmaden var serveret i restauranten.
Hen under aften startede der noget som skulle vise sig at blive noget vi næsten kunne sætte uret efter. Det begyndte at blæse og kort efter begyndte regnen. Nogle dage var det mere voldsomt end andre med blæsten. Optakten til dette vejr kom lidt tidligere hvor vi kunne se lyn i horisonten.

Op allerede 6.15 og spise morgenmad. En fin buffet og mulighed for at få frisklavet omelet og æg.
Kl. 7.00 skulle vi være ved dykkercenter og gøre vores udstyr klar. Lidt forsinket kom vi af sted mod Sipadan - absolut det bedste sted hernede.

Allerede ved første dyk så vi hvidtippet revhaj, skildpadder og kæmpe store stimer af barracuda og jack fisk der bare svømmer i ring.
Sådan fortsatte det på alle tre dyk. Mellem dykkene kom vi ind på Sipadan. En lille paradis ø uden andet end et picnic skur og et par andre skure.
Der var flot og jeg har taget en masse billeder i dag. Jeg kunne godt have brugt den makrolinse, jeg kiggede på i Kuala Lumpur, da jeg gik på 'jagt' efter eremitkrebs med mit kamera, på stranden på Sipadan. Der havde en makrolinse været perfekt. Jeg må ønske mig sådan en.

Vi kommer også derud i morgen, med tre nye dyk. Da vi kom hjem fik Per massage og jeg gik en tur ind på øen. Befolkningen er kaldes havsigøjnere og er ret meget fattige. Det er simple skure og hytter de bor i. Der er meget slidte og i dårlig stand. Der er masser af børn som leger, spiller bold i gader og stræder.
Da jeg kom tilbage snorklede jeg en times tid fra vores hus til dykkercenteret. Per kom over til dykker centeret og badede fra broen og snorklede ned og så skildpadderne på husrevet.
Tilbage i huset lagde jeg mig i jacuzzien.

Vi spiste tidligt da vi begge var lidt trætte. Kan mærke at jeg har fået en del sol, selvom jeg har husket solcreme.
Der har været drøn på hele dagen, kan også mærke det nu hvor klokken er 21.00. Så det bliver nok ikke svært at falde i søvn.

Så er en dag mere ved at være gået. Det er blevet mørkt og vi mangler egentlig bare at se hvor vi skal dykke i morgen, spise og sove. Klokken er 19 nu.

Vi har haft tre rigtig fine dyk i dag. Set masser af hajer og skildpadder. Det var helt vildt da vi havde frokost på Sipadan, så kom der pludselig en stor varan gående. Den var ca. en meter lang og lagde sig i solen. Jeg fik travlt med kameraet. Der er sgu noget at tage billeder af hernede.
Fik også en masse fine billeder under vandet.

Vi var kun fire dykkere på båden, så alt gik lidt hurtigere og vi var allerede inde på vores resort lidt før kl. 13.00. Vi kunne derfor nå at få lidt mere frokost i restauranten.

Efter frokost var vi begge trætte og fik en lille lur på en halv time. Da kl. var 15 gik vi ind på land og rundt om øen Mabul. Der er meget affald overalt. Det er utroligt at de ikke gør mere ved det. Hvis bare alle de unger der var der fjernede skrald 1 time hver uge, så ville der være fint og flot. Men havsigøjnere har et helt afslappet forhold til affald. Der ligger også mange tomme dåser og flasker og flyder i vandet.

Vi kom tilbage til vores Charlets og gik en tur i jacuzzien og har ellers bare slappet af på terrassen og nydt solen og solnedgangen.

Det er sidste dykkerdag i morgen. Vi skal igen til Sipadan. Vi har trukket det gode lod herude at få lov at komme der tre dage i træk.

Til aften var der dybstegt kylling på den varme buffet. Der var hjemmelavet franske kartofler og en masse andet. Der er rigeligt at vælge imellem.
Nu ligger vi og slapper lidt af trætte i vores senge. Vi skal op 6.15 for at nå morgenmad.

Så er endnu en dag gået og den sidste med dykning. Ikke så meget nyt under solen når man tænker på dagens proces.

• Op 6.15 og få morgenmad.
• Forberedelse af udstyr kl. 7.00.
• Afgang med båd mod Sipadan kl. 7.15.
• 3 dyk med indlagt te pause og let frokost.
• Hjem og spise lidt mere frokost kl. 13.45.
• Rigge udstyr af og tjekke ud i dykkercenter.
• Bade i det azurblå vand og slappe af på terrassen og i Spa.

Vi fik som skrevet endnu en mulighed for at dykke på Sipadan for tredje dag i træk. Der er begrænsning på 120 dykkere om dagen på Sipadan, derfor bliver de dyk fordelt mellem alle, men vi var i ”Good standing”. Per havde også lovet gode ”Tip”.
Vi havde vores bange anelser, for vi skulle være 8 dykkere på båden hvoraf de 5 var kinesere og den sidste var Poul fra England som vi har dykket med hver dag, en fin fyr. Jo flere man er jo længere tid tager alting.
Frygten var ubegrundet, de var gode dykkere og alle var på samme niveau. Der var do den ældre kinesiske kvinde som også var god, men nok lige vel afslappet så dykker guiden hele tiden måtte trække hende væk fra korallerne.
Det var vejr som vanligt overskyet på vej ud. Første dyk var på Turtle Patch. Det var et dyk langs 'Væggen' og følge strømmen helt ned til South point. Vi lagde ud med en hele stime Bump Head fisk. Endnu engang slog det ikke fejl med Skildpadder og revhajer. Et fint dyk på omkring 45 minutter. Mange gode billeder.

Te pausen på Sipadan var også som vanligt. Per slappede af med te og jeg rendte rundt med kamera. Jeg prøvede at tage chancen og smutte lidt rundt om pynten, men de opdagede mig og jeg fik et trut i hornet, med besked om ikke at gå længere. Sipadan er fredet og der er militær på øen. Så man må kun opholde sig så man kan ses fra kontrolposten. Jeg lagde mig i stedet ind på maven i vandkanten og tog billeder af småkravl.

Andet dyk var en gammel kending 'Barracuda Point'. Det blev et dyk på rimeligt lavt vand hvor vi igen bare lod og rive med strømmen. Vi var meget tæt på en 'School of Jackfish' Det er når fisk svømmer i kæmpe stimer. Det man ser når de bare står og cirkler i ring. Det er en spændende oplevelse. Her var igen mindre revhajer, og en kæmpe reje der havde gemt sig i et skjul, og kun øjne og fangeting var synlige.

Frokost på Sipadan. Endnu en 'same - same' oplevelse. Kylling med ris og kage. Derefter på fotosafari og Per med sin bog på stranden. Varanens fætter fra i går dukkede op midt på stranden og jeg fik ellers travlt med at tage foto. Det er lidt flippet at sådan en bare kommer spankulerende hen af stranden.

Tredje dyk viste sig at blive på 'Hanging Garden' på den vestlige side af øen. Det var første gang vi skulle derover og det var ret fedt at slutte sådan på vores sidste dyk.
Vi gik ned langs væggen og lod os igen flyde med strømmen. Pludselig på en klippeafsats, i en hyggelig hule lå den der. Den største skildpadde jeg har set på hele turen. Vil skyde på den har været melle 80-100 cm. bred. Den var enorm. Den blev liggende stille og jeg håber at have fået gode billeder. (har ikke selv set dem endnu - det er nemmere at se dem om aften i mørket).
Vi hang bare ud der langs klippevæggen og nød det fantastiske view. Skildpadder kom flyvende, hajer svømmede under os og en mylder af farvede fisk. Til slut på dykket med kun 10 bar igen lå en haj og hyggede sig på lavt vand. Jeg fik igen muligheden for at komme helt tæt på.

Det var så slut på vores dyk og dermed også vores dykkertur. Vi blev samlet op af båden og 30 minutter efter kunne vi gå i land - det er måske så meget sagt, da dykkercenteret står på stolper i vandet. Vi smed alt vores udstyr og skyndte os over for at få lidt at spise inden de lukkede. Derefter tilbage for at udfylde logbøger og fik vores underskrifter og stempler. Vi ordnede alt udstyr, tømte skabe og var færdige for denne gang. Vi tog dog lige et hovedspring og en dukkert. Vandet er jo kun 28 grader og når det er varmt så svaler det da lidt ;-)

Som pakæsler, med dykkergrej på ryggen, tilbage til vores udmyge residens hvor vi har slappede af resten af eftermiddagen. Udstyr blev hængt til tørre og var hurtigt tørt. Der blæste en brise og kombineret med varmen skal der ikke lang tid til.

Lyset er ved at sænke sig over Mabul og ganske som de andre dage kan vi se lyn i det fjerne. Så mon ikke det snart blæser op og omkring ved ni tiden og begynder at regne. Sådan har det i hvert fald været de andre dage.

Nu skal vi snart over og spise, så måske der er noget jeg kan lide i dag. Jeg må have tabt mig helt vildt på denne tur. Sport hver dag samt ris og kylling ;-)

Der er styr på Hairman (vores taxichauffør) i morgen Har dobbelttjekket ham at han er i Semporna omkring kl. 12.00.

Vi skal sejle fra Sipadan Water Village kl. 11. Vi skal ud på en køretur der tager ca. 5 timer. Jeg havde arrangeret Hairman da vi landede i Tawau, og det var vist meget godt. På hotellet her kunne de skaffe en taxi for Rm 500 og jeg fik den for Rm 350. Det er 700 kr. så der er da sparet 300 kr. der. Dem kan vi nok få brugt et andet sted.

I morgen omkring kl. 12 dansk tid er vi så ude i Borneos jungle og vi er begyndt at se meget frem til det.

I løbet af aftenen blæste det mere op end det plejede. Der er jo en masse åbne sprækker og luftriste direkte ud i det fri, så det føltes som at ligge direkte ude i blæsten. Vi måtte op og lukke alle døre og skodder. Alligevel blæste det så meget at en bordlampe blæste ned inde i vores værelse. Det var helt vildt, men blæsten stilnede af hen af natten.

Sidste dag på Sipadan Water Village tog sin begyndelse kl. 8.00. En stille morgen med høj sol. Ingen stres og jag. Morgenmaden var som vanligt og ikke megen udskejelse der.
Der var afslapning på terrassen til vi skulle forlade værelset kl. 10.00. Nåede lige en sidste stund i jacuzzien.
Vi fik betalt regningen på RM 847 for alle fornødenheder indeholdt gebyrer på RM 40 pr. person pr. dag for at dykke på Sipadan samt lidt souvenirer, så det var ikke slemt.
Der var tid til en cola i receptionen inden der var afgang med båden planlagt kl. 11.00.

Sigten var rigtig fin og vandet næsten fladt så Boatmanden gav den gas. Der gik knapt 35 minutter så var vi i Semporna.

Vores Taxichauffør var der punktlig kl. 12.00 så vi måtte vente lidt. Vi blev stuvet ind i bilen og af sted. Der var regnet med 5 timers kørsel for Rm 350. Det viste sig ikke at holde stik. Hairman gav den gas, og vi var allerede ved Sepilok Jungle Resort kl. 16. Undervejs så vi palmer, palmer, palmer, palmer og tankvogne med palmeolie. Det er helt vildt som de laver palmeolie. Det var ellers en fin køretur.

Vi fik et hurtigt tjek in på SJR og fik vores værelse nr. 39 - Deluxe room med balkon. Havde måske forventet mere, men når man tænker på prisen så er det helt fint. Der er pænt og rent og udsigt til noget der nok ligner regnskov. Vi delte to tiger øl ved poolen, bare for at byde os selv velkomne. Regnen startede og blev fulgt af lyn og torden mens vi sad der. Men det skal vel også regne i en regnskov.

Vi fandt restauranten, Banana Café efter at have gået lidt forgæves og blev nok lidt skeptiske. Det lignede mere et cafeteria. Vi bestilte et par retter mad som smagte rigtig godt. Et par tiger øl og vi var ved at falde til. Til gengæld så ligger restauranten med en fin udsigt til en lille sø og et væld af træer.
Maden faldt godt i maven og vi kunne lige nå en runde af stierne inden det blev mørkt. Stedet har nok engang haft sin storhedstid. Der er meget der er slidt og mere der forfalder. Stedet er vist bygget til mange mennesker, men det er nok ved at være fortid. Men omgivelserne er der ikke noget at klage på.

Det bliver spændende i morgen at komme ud og se orangutang og regnskoven på tæt hold.

Nu ligger vi i hver vores seng. Internettet ser ud til at virke upåklageligt, så det ender med at hjemmesiden med billeder kommer op at køre igen, så billeder ligger i rækkefølge med lidt forklarende tekster på.

Klokken er 19.15 og dagen går på held. Det er bulder-ragende-mørkt og vi er lige kommet tilbage fra 'Down town' Sandakan.
Dagen startede tidligt. Vi kunne ikke sove mere og det er der nok en naturlig forklaring på.
I går lå vi allerede i sengen omkring kl. 18.
Så vi fik allerede morgenmad i Banana Café med udsigt over 'Parken'. Et enkelt måltid med te, spejlæg, toast og lidt agurk og tomat.
Der var planlagt afgang fra receptionen kl. 9.15 til Orantuang Rehabiliterings center. Vi var der allerede 8.30 så vi besluttede at gå derover i stedet for at blive hentet.

Der var 10 minutters gang og den guide vi skulle have var der allerede, så vi fik set film om stedet inden vi skulle se fodring kl. 10.

Vi blev ført af gangbroer gennem skoven og frem til fodringsplatformen. Det er ikke et indelukket sted, men orangutangerne ved at der er fodring kl. 10 og kommer derfor hvis de er sultne.
Lidt før 10 var der liv i lianerne og frem dukkede flere små aber op, det var ikke orangutang. De ville også have mad fra det fine bord. Kort efter kom den første orangutang. Hvilket et syn, så smidigt den kravlede i rebene hen til fordringsplatformen. Der kom frugter på 'bordet' og der gik ikke længe før der dukkede flere op. De var ikke så store, men de var fine. Der blev taget mange billeder. Flere hentede lidt frugt og kravlede op og spiste det i de reb der hang mellem træerne.

Efter en ½ times tid var der afgang mod Rainforest Discovery Center med samme guide, bare Per og jeg. Vi Blev ledt af små stier gennem regnskoven. Tæt beplantning, høje træer på 85 meter og cikader der sang. Vi kiggede oppe og nede men så ingen dyr. Der var simpelthen ingenting at se. Ingen fugle andet end krager.
Det havde været fint med et par fugle. Men det gjorde ikke oplevelsen dårligere. Vi gik på broer højt op i trækronernes højde. (ikke de højeste træers kroner).

Solen skinnede højt og luftfugtigheden var ulidelig. Vores T-shirts var drivende. Vi vandrede rundt 1½ times tid inden vi blev kørt tilbage til vores Resort.

Vel tilbage røg vi direkte i poolen. Ikke at den var svalende, men det var alligevel rart med vand.
En lille blunder i skyggen inden vi fik frokost.

Kl. 15 var der igen fordring af Orangutang. Vores billet gjaldt hele dagen så vi stod parat til nyt view. Frem kom mindre orangutang for at spise. De hentede lidt mad og spiste det hængende i reb.

Vi kunne se på træer i baggrunden at der skete noget. Frem kom en stor ældre Orangutang. Hvilket et syn. Han gik direkte til bordet og spiste. Endnu en ½ times tid i selskab med vilde Orangutang gik og vi vendte tilbage til endnu en hurtig dukkert.

Vi ville gerne ind og se Sandakan og 16.30 sad vi en taxi for at se byen. Det kostede Rm 40 for turen der tog omkring 45 minutter. Vi nåede frem til en lidt pint by. En havnepromenade som nok havde set bedre tider. Der var mange lokale og vi gik rundt og så byen der ikke er ret stor. 4-5 tværgående gader som det ikke ville tage lang tid at vandre igennem.
Desværre var det for sent til at der var aktivitet på fiskemarked. Det skulle ellers være et besøg værd da der landes mange forskellige fisk her.

Vi fik lidt at spise og provianterede til aftenhyggen inden vi fandt en taxi tilbage. Denne vej tager det kun 30 minutter pga trafikken ud af byen er lettere.

Nu ligger vi i hver sin seng og slapper af. Skal til at se billeder fra dagen. Glæder mig

Det nåede aldrig at regne i går aftes og nat selvom der var lyn på himlen.
Jeg var oppe kl. 7 og vi gerne i regnskoven igen. fik et hurtigt morgen måltid og vandrede af sted 7.40. Det passede med 20 minutters gang og jeg var første besøgende.

Gik ind i regnskoven udstyret med vand, kort, kamera og store drømme om fugle og andre spændende ting.
Jeg startede på Canopy walk og mødte to professionelle fotografer med meter lange linser, så jeg tænkte at jeg var på rette tidspunkt.
Jeg mødte ellers ikke andre på min vej. Jeg ville gå den lange rute. Det var varmt og fugtigheden var på skalaen lige under brusebad.

Jeg ville længere ind - helt ind - dybt ind i junglen.

Jeg fandt frem til Pitta path som er den yderste sti man kan gå på.

Et skilt dukkede op med besked om 1500 meter til et vandfald. Jeg forlod Pitta path og ville dybere ind i junglen og se vandfaldet. Der var pinde med metermærker så jeg kunne følge hvor langt jeg havde gået. Mine tanker gik på et 'hemmeligt' vandfald med en sø forneden hvor solen skinner og man kan bade og tage hovedspring. Jeg var allerede våd af sved og klar til en dukkert.
Op og ned af små stier og jeg kunne høre vand. Endelig var jeg der. Skjorten var gennemblødt og mit ansigt drivende. Jeg kunne stå og se ned over vandfaldet.
Det var en lille bitte bæk der løb ned over nogle skrå klipper. Ja der var fald og det endte i en lille bitte sø med en dybde på godt 30 cm og absolut ikke et badested. Der var ved at blive bygget en bro over faldet og derfor hang der tørretøj fra arbejderne. Der var dog ingen arbejdere mens jeg var der.
Jeg kom over på den anden side af bækken og ville dybere ind - helt ind i junglen. Jeg gik vel 500 meter mere og syntes jeg var nået helt ind, så jeg vendte om.

Klokken var blevet 9.20 så jeg havde gået længe. Syntes der var længere tilbage til Pitta path end da jeg gik derfra og jeg havde indtil videre kun taget billede af en kæmpe myre - Giant Leon Ants.
Arbejderne mødte jeg på tilbagevejen hvor de slæbte materialer til broen. Sække på nakken og lange jern over skulderen.

Tilbage på Pitta path satte jeg kursen mod Giant Sepilok. Det er et kæmpe træ med en diameter på 2,20 meter der er mellem 800-1000 år gammelt. Blandt verdens 15 højeste træer er de 10 her på Borneo.
Hvilket et syn at stå for foden og kigge op. Jeg vil tro der skal mere en 10 - 15 personer til at holde hinanden i hånden for at nå rundt. Jeg blev lidt og var overvældet af synet.

Jeg var på retur men havde stadig langt hjem. Endelig et motiv. Et rødt insekt der sad på et blad. Der var lidt mørkt så jeg måtte tæt på med linsen. Tror ikke den var giftig. Men jeg er mere i tvivl med alt det der bed og stak mig i fødderne i mens.
Jeg var tilbage på kendt vej og faldt på knæ for en flok Leon myrer som gik i gåsegang.
Tilbage ved start brugte jeg lidt tid ved søbredden og fangede insekter med linsen.
Jeg kunne starte sidste etape og begyndte gåturen hjem. Klokken havde passeret 11.30 og jeg var ved at være flad. Det kunne den gamle gubbe i sin 8 personers minibus se ,så jeg kom med de 2 km. for 2 ringit (4 kr).

Jeg blev sat af ved poolen hvor Per havde gjort badebukser klar og jeg kunne få set på mine skrammer og bid. Vi brugte det meste af eftermiddagen ved poolen.

Til eftermiddag gik vi op af vejen til Sepilok Forest Edge, et andet resort og fik vores sidste omgang tiger øl. Vi så for første gang bananpalmer. Jeg havde lige forinden sagt til Per det var underligt at vi ikke havde set bananpalmer. Nu kunne vi sidder og se på dem mens vi nød vores øl og fik printet vores bording pas.

Dagen er ved at være gået og det har været en fin dag uden for mange skyer. Det har heller ikke været overskyet til aften, så det har været lidt længere lyst. Tror heller ikke der kommer regn i aften.
Der er ved at gå hjemrejsemode i den så vi skal snart pakke og glæder os til at komme hjem igen.

Hvilken herlig morgenstund. Sol fra tidlig morgen og ikke overskyet som tidligere. Vi havde booket nye flybilletter i går, fordi vi var nervøse for at vi ikke havde nok transfer tid i Kuala Lumpur, med de billetter vi havde booket hjemmefra hos AirAsia.

Jeg var oppe allerede lidt i seks og smuttede i tøjet og gik mod RDC. Det var et fint skue at se morgendisen over træernes kroner i regnskoven. Solen skinnede ned gennem træerne. Der var masser af lyde fra nattens regn der dryppede ned, samt fugle der fløjtede. Men der var ikke fugle at se.

En lille times gåtur og jeg regnede derfor med at jeg skulle vente til de åbnede, med at komme ind i Discovery Garden for at se blomster. Det viste sig dog at der ikke var port og jeg kunne bare gå ind. Det er åbenbart ikke helt årstiden for blomster. Der var dog lidt at se på. Mine fødder var efterhånden godt brugt og havde en vabel der drillede. Fordi jeg kunne gå ind og se blomster så tidligt nåede hjem da kl. var 7:45 og kunne lige køle af inden morgenmaden.

Vi pakkede det sidste sammen og fik tjekket ud så vi var klar til afgang 9:30. Det tog ikke mere end 30 minutter at komme til lufthavnen hvor tjek in også gik rimeligt. Vi kunne se vores bagage blive lastet og vi var klar til bording med Malaysia Airlines, men det var flyet ikke.

Der blev annonceret forsinkelse og vi kunne se vores bagage blive taget ud af flyet igen. Endelig blev det fortalt at flyet var forsinket på ubestemt tid
Til sidst måtte vi konstatere at den forsinkelse ville blive senere end den afgang vi havde med AirAsia.

Vi fik vores bagage tilbage og fik fuld refusion af billetterne og en gratis middag, men havde nu også været i lufthavnen fra kl. 10:00 til kl. 16:20.

De nye billetter løste nu ikke vores tidsproblematik men vi kunne dog gøre brug af vores AirAsia billetter med afgang kl. 16:20.

I AirAsia skranken sagde de at flyet måske ville være 10 minutter forsinket. Vi talte på fingre og regnede hvor lang tid det hele ville tage. Vi skulle planlagt lande i Kuala Lumpur kl. 19:00 og flyve videre kl. 20:55. Rigeligt tid ville man mene, men der er bare det at det er to forskellige terminaler og det tager 15 minutter med taxi. Flyet vi skulle med landede 15:55 og vi skulle efter planen afgå 16:20 så det så skidt ud.

Trods den sene ankomst kom alle hurtigt ombord og kom af sted kun 10 minutter for sent.
Det betød at vi kunne ville have max 1 time og 45 minutter i Kuala Lumpur. Det stressede en smule.

Heldigvis vandt de tiden ind landede og vi rettidigt kl. 19:00. Vi sad på sæde 1 og de var flinke og havde givet vores kufferter prioritet så de kom ud først.

Jeg købte taxi billet og fandt taxien og Per ventede på bagage. Klokken 19:19 sad vi i en taxi og 19:31 blev vi sat af i den internationale terminal og 19:45 kunne vi gå gennem sikkerhedskontrollen og havde tjekket ind på vores Thai fly til Bangkok.

Derfra er det gået efter planen og nu sidder vi og venter på afgang i Bangkok. Vi skal flyve om 1 time det vil sige vi skal borde om 30 minutter. Så kan vi forhåbentlig få en god nat søvn på vejen hjem, hvor vi lander tirsdag morgen kl. 6:35.

Det var så slutningen på en fantastisk dykkertur 2012