02. December

Dagens afsnit

Svipse kæmpede med at holde øjnene lukkede. Han ville ikke vågne, når han ikke kunne se nissemor men kun en masse julepynt.
"Pst" - Svipse hørte en lyd. Han åbnede straks øjnene og så sig om efter lyden. Men han kunne ikke se nogen. "Pst", sagde én igen, denne gang efterfulgt af en fnisen. Svipse havde lært, at han ikke måtte snakke med mennesker, med mindre han virkelig var på den. Men han vidste for det første ikke, om det var et menneske, der sagde "pst", og for det andet - om han var på den! Pludselig stod der en nissepige, på hans egen alder og trak ham i ærmet. "Hej, jeg hedder Tumle, hvad hedder du?" "Svipse", sagde Svipse og stirrede vantro på nissepigen. Hun fnisede igen. "Skal du bo her?" spurgte hun nysgerrigt. Han så sig hurtigt om.

"Dét håber jeg ikke." udbrød han. Tumle grinede ad ham.
"Her er ellers rart nok, når man lærer huset at kende"
Svipse blev lidt flov. "Øhm, jeg mente bare, at jeg hellere vil hjem til nissefar og nissemor." "Så må vi hellere se, om vi kan hjælpe dig. Men først skal vi have noget morgenmad. Jeg tror, min nissemor er lige ved at være færdig med den." Tumle tog Svipse med gennem huset ud til den bageste del af spisekammeret. Der var Tumle´s forældre og brødre. De lovede, at de nok skulle gøre, hvad de kunne - for at hjælpe Svipse med at finde hjem.

Hvad får Svipse dog til morgenmad ?, og ER han virkelig på den ?

Du er for tidligt på den