"Hvor sta du hen te lul?" Det var det første Svipse hørte, da han torsdag morgen vågnede hos nissefar med juletræet og hans familie. Det var det yngste nissebarn med sut i munden. Han var ikke særlig tålmodig, så han skubbede til Svipse. "Stibse - hvor sta du hen te lul?" Den lille blev mere insisterende. Svipse satte sig op. "Jeg skal hjem til min nissefar og nissemor!" svarede Svipse, da han havde fundet ud af, hvad han blev spurgt om.
"Hvorfordet?" spurgte den lille, som om det var et ord i stedet for to.
"Fordi jeg savner dem!" svarede Svipse. "Hvorfordet?" blev den lille ved. Svipse trak vejret dybt.
"Du behøver ikke svare, Svipse, for han bliver ved og ved og ved." afbrød nissemoderen. Svipse så lettet op på hende.
Da de senere sad og spiste morgengrød, fortalte Svipse om sin december måned.
"Hvor bor du henne?" spurgte den lille, tykke nissefar. Dét vidste Svipse jo heldigvis. "Så har du ikke langt hjem!". "Ved du hvor jeg bor?" råbte Svipse begejstret. Den tykke nisse nikkede.
"Ja, altså ikke helt præcis, men jeg ved hvor Kirkevej er. Jeg skal fælde et juletræ til en nisse fra Kirkevej, som jeg skal møde ved kirken - i morgen. Du kan jo hjælpe mig. Så kan du sikkert følges med den anden nisse hjem!" "Svipse hoppede jublende rundt på gulvet. "Jubi - juhu - nu kan jeg snart komme hjem!" Nissemoderen i nisseboet foreslog Svipse, at han kunne bruge dagen på at lave nogle julegaver til nissefar og nissemor. Det, syntes han, var en rigtig god idé og gik straks i gang sammen med sin ven, Kvist.