|
| Billeder fra turen klik HER |
|
| Mandag 30. juni 2013 |
Udrejseplan
|
|
| 31. maj 2017 |
Sun Beach Resort Garden Wing
Link Adresse: Ialysos 851 01, Grækenland |
| Søndag 30. juni 2013 |
Afrejse fra Kastrup med TUI fly kl. 8.35 og afgang til tiden. Med en times tidsforskydelse landede vi på Rhodos lokaltid 12.55. Rhodos ligger i øgruppen Dodekaneserne ca. 500 kilometer fra den græske havneby Piræus. Det er en af de større græske øer med et areal på 1400 km². Rhodos er 80 km lang og 38 km bred med 250 km kystlinje. Det dejlige middelhavsklima byder på ikke mindre end 300 solskinsdage om året. Sommeren er meget varm og tør, men for det meste sørger en behagelig brise fra havet for, at det ikke bliver alt for varmt. Historisk set har Rhodos så stor betydning, at FN-organisationen UNESCO har erklæret hele Rhodos for 'verdens kulturarv' og kendes for byen Lindos der ligger sydøst for Rhodos by. Vel ankommet hvor Mor og drengene fandt vores kufferter og far stillede sig i køen hos Hertz. Vi havde lejet bilen hjemmefra for 1333 kr. Vi fik en peogeut 207 og vores bagage kunne lige været i bagagerummet. GPS blev sat og vi var på vej mod Ialyssos. Ialyssos & Ixia - er med skønne strande, storslået solnedgang og ligger på vestsiden af Rhodos, ca. otte kilometer fra Rhodos by. På denne side af øen er der en behagelig brise og til tider lidt mere blæst. Området populært blandt windsurferne. Hele området ligger lige ned til smukke badestrande og der er adskillige lokale restauranter, hvor man kan nyde såvel det traditionelle græske køkken som flere forskellige andre landes retter. Mange af øens bedste hoteller ligger på denne strækning og hver dag kan man sidde og nyde solnedgangen over vandet. Vi ankom til Sun Beach complex efter 10 minutters kørsel. Vi nåede frem lige før bussen med de øvrige gæster så vi var hurtigt genne receptionen og havde vores værelse 408. En lejlighed med stue, soveværelse og stor altan. Vi var positivt overraskede. Vi var alle sultne og gik direkte ned til poolbaren og fik frokost inden vi badede i poolen. Vi var nu så afkølede at vi gik tur til stranden. Da der var pakket ud gik vi op gennem byen for at finde et sted at spise. Vi endte på en god græsk familierestaurant i den anden ende af byen. Her startede vi på en ferie tradition – Tzatziki med hvidløgsbrød. En ret der skulle vise sig at blive fast på vores menuer. Det var dejlig mad og nød at have ferie. Vi rundede den sidste del af byen inden vi gik retur. |
| Mandag 1. juli 2013 |
Vi fik pladser ved poolen ved vores egen bygning. Vi dasede og mikkel startede sit sol-bade-ræs og stegte i solen. Solen skinnede dejligt og temperaturen har været omkring de 32-33 grader.
Vi gik lidt op af gaden og satte os på Stefans for at få frokost. Det så hyggeligt ud og så gjorde det ikke drengene noget at der var frit WI-FI. Vi kunne sidde og kigge ned til stranden og se over til tyrkiet. Vejret var fantastisk og vi var ved at være i ferie gear. Poolen brugte vores næste par timer inden vi kørte eftermiddags tur til Rhodos by. Turen gik op af vestkysten de ca. 10 kilometer. Langs skønne strande med mange hoteller. Trafikken er ikke noget at råbe hurra for. De kører som det passer dem og det viser sig tydeligt på deres bulede biler. Rhodos by der er kendt for Kolossen på Rhodos der lå ved Mandraki-havnen. Den blev ødelagt af et jordskælv i 226 før kristi. Rhodos by har ca. 47.000 indbyggere og består af to bydele; den gamle og den nye/moderne bydel. Byen ligger på den nordlige del af øen, og er omgivet af hav på de 3 af siderne. Byen er dejlig grøn og frisk med masser af palmetræer i gaderne. Rhodos gamle bydel er den ældste, beboede middelalderby i Europa. Derfor sker adgangen til byen via en af de mange byporte. Der er mindst 200 gader, der slet ikke har et navn. Den gamle bydel er et rent fæstningsværk. I 1480 blev Rhodos erobret af osmannerne, som forårsagede store ødelæggelser på øen. Charmen og skønheden i de middelalderlige gader med forretninger kan dog forstyrres af den store mængde turister, og de utallige shopping-steder, der ødelægger fortidens bygninger. Kommer man tidligt om morgenen kan man få fornemmelsen af at rejse tilbage i tiden. Bymuren som omgiver den gamle bydel betragtes som et mesterværk inden for senmiddelalderlig fæstningsarkitektur. Den velbevarede bymur er 4 km lang og ca 12 meter bred. Mod landsiden er den omgivet af voldgraven som er ca. 30 meter bred. Vi fandt en gratis parkeringsplads helt ned ved havnen og tæt på del gamle bydel. Temperaturen var fin og vi gik ind i de små gader. Et virvar af butikker med alverdens tingeltangel som man kan købe alle steder. Masser af tøjbutikker som sælger samme varer som det gule marked i Prag. Vi gik tværs gennem bydelen og ud på den anden side, hvor vi kom ned i den nye bydel. Vi så ikke så meget af den. Far fandt et sted at købe internet. 10€ for 3GB. Det skulle vise sig at blive et hit da der var meget fart på og dækningen var rigtig god. Så far var blevet til mr. Hotspot. Endelig var jeg en vigtig brik i familien J Vi fandt ikke rigtig noget sted vi syntes så godt ud, så vi fandt bilen og kørte ned af østkysten for at finde en restaurant. Langs strandene i Faleraki drejede vi ind ved den første restaurant vi så. Vi syntes det så ok ud og fik et godt bord med udsigt over vandet og kig til Tyrkiet. Restauranten hed Kastri og manden var rigtig god. Der var ikke så mange mennesker og vi hyggede os skønt. Det viste sig at den var anbefalet i Star tours blad. På vejen hjem passede vi Stans go-kart som frede havde fundet frem. Det betød jo selvfølgelig at vi hørte om go-kart de næste 24 timer. Det var ved at blive mørkt og vi fandt ud af at de ikke justerer lygter på bilerne på Rhodos. Havde bilen været et menneske havde den været i kategori - totalt bælgøjet. |
| Tirsdag 2. juli 2013 |
Mor og far spiste alene og kørte op og handlede til hjemme frokost.
Frede havde været nede sent aften før og spærret gode pladser ved vores egen pool. Mor og far smuttede ned til stranden og svømmede en tur før vi gik i poolen. Kun afbrudt af lækre sandwich blev vi der resten af eftermiddagen. Frede havde lavet en god plan som han gerne ville dele med os. Vi skulle køre til Faliraki og køre gokart, bade ved Kalithea og spise på Kastri. Derefter måtte vi bestemme resten. Fredes plan lykkedes. Mor blev sat af og de to unge mennesker fik 30 omgange på Stans gokart. En lille bane men fint nok. De havde ikke set at det sprøjtede vand i det ene sving så de røg rundt da de kom til det. De fik dog følelsen med svinget som omgangene gik. Vel igennem 30 omgange fandt vi mor og kørte ud til Kalithea hvor hun igen blev sat. Drengene ville hoppe fra klipper i aftensolen. Der var en lækker lille strand og et par gode klipper. Det blev til et par frikadellehop inden vi vendte næsen mod Kastri for at spise. Igen et godt måltid med lækre pizzaer og selvfølgelig tzatiki med hvidløgsbrød. Far fik det sidste ord og vi fik set havnen ved Faliraki inden vi kørte hjem mod Ialyssos. |
| Onsdag 3. juli 2013 |
Lindos den hvide by Λινδος
Vi troede vi stod tidligt op da uret ringede Kl 8. Det skulle vise sig at det nok var to timer for sent. Vi havde aftalt at tage en tur til Den Hvide By - Lindos (Λινδος). Lindos er den eneste af Rhodos´ tre antikke byer, der stadig består som bysamfund. Byen er et arkæologisk udgravningsområde beliggende på østkysten, 55 km syd for byen Rhodos. Byen er den eneste af Rhodos's tre antikke byer, der stadig består som bysamfund. En af grundende kan være, at dens naturhavn er den eneste på øens østkyst. Lindos er uden tvivl Rhodos turistmål nummer 1. Da vi ankom til byen var der allerede oceaner af turistbusser oven for byen. Nede ved indgangen var der et mylder af mennesker og på stien op mod akropolis gik folk i gåsegang. Vi gik ind i byen mellem Hvidkalkede huse og havde indimellem udsigt til små badebugter og det smukke Akropolis på toppen af bjerget. Vi delte os med Frederik og mor, Mikkel og far. De sidste to ville gerne på toppen af Akropolis som er et naturligt fort, der gennem tiderne er blevet successivt udbygget af antikkens grækere, romere, Byzantinere, korsfarerriddere og osmannerne. Vi havde fundet ud af at vi kunne gå samme vej som æslerne, så vi kunne undgå gåsegang på stierne. Der duftede af æselgødnign, men der var ikke så mange mennesker den vej op. Turen derop var ikke som lang som man lige skulle tro. Små ti minutter og vi stod i kø til at betale de 6€ i entre Per person. Bjerget rejser sig 116 meter og trinvis fra nord mod syd i fire plateauer. På den første kan man tage en pustepause og nyde udsigten til stranden. Her kan desuden ses åbningerne til tre cisterner, et tårn fra byzantisk tid og flere søjlebaser med inskriptioner. Når man omsider når toppen går man igennem en hvælvet indgangsport og befinder sig pludselig midt i oldtiden. Ved væggene står antikke altre og sokler fra monumenter, udenfor ser man en mur og ovenpå den er par søjler. Disse søjler er resterne af en søjlehal, der strakte sig over hele Akropolis med en længde på 87 meter. De slanke søjler i Athenetemplet stammer fra det 4. århundrede før Kristi. Det er et relativt lille tempel på 22 meter i længden og 8 meter i bredden. Herfra er der en uhindret og helt fantastisk udsigt til alle verdenshjørner. Vi spottede en lille badebugt og talte om at tage derned når vi skulle tilbage. Efter at have nydt udsigten og taget nogle billeder Startede vi turen ned igen. Der var meget varmt og vi smuttede igen af æselvejen til aftalt sted hvor vi mødte mor og Frederik. Der var et virvar af turister der kunne pleje deres ego og mig først syndrom. Så vi fik travlt med at komme ned og finde stranden. Vi havde vist alle brug for den dukkert. Det var ikke en stor strand, men der var heller ikke så mange mennesker. Det var skønt at komme i og drengene fandt hurtigt en klippe at hoppe fra. Der var en lille skøn cafe der serverede lette retter og fik sad og nød frokosten med udsigten til stranden. Vi vendte næsen de godt 40 kilometer tilbage til hotellet hvor vi lige fandt et par pladser ved den store pool. Vi var ikke til andet end at slappe af resten af eftermiddagen. Mor og frede kørte op og handlede ind og vi fik lækker mad på altanen inden sequenzekampen kunne starte på altanen. Inden vi skulle sove gik Mikkel og far ned med håndklæder for at få gode pladser til torsdagen. |
| Torsdag 4. juli 2013 |
Der var syvsovere hos drengene. Mor og far spiste på altanen i almindelig tid. Far gik ned for tjekke ved poolen. Håndklæderne vi havde lagt dagen før var fjernet sammen med omkring 50 andre. Så den gik ikke.
Butterfly vally Far kørte mod sommerfugledalen (Petaloudes), cirka femten kilometer sydpå og omtrent fem km sydøst for landsbyen Theologos. Det var rimeligt tidligt og derfor ikke noget problem at få en P-plads. Det kostede 5 € i entre. Man vandrer af trapper og stier langs floden hvor sommerfuglene sidder på træerne. I perioden juni til august oversvømmes dalen af tusindvis af sommerfugle af arten Panaxia Quadripunctaria også kendt som Spansk Flag eller Bjørnespinder. Dette er en forholdsvis sjælden art, der kan kendes på de mørke vinger med hvidgule striber. Når vingerne åbnes ses vingesektioner, der er røde med sorte prikker. I virkeligheden er denne sommerfugl en natsværmer, men det bliver oplevelsen ikke mindre betagende af. I løbet af foråret opholder larverne sig i tæt og skyggefuld bevoksning. Efterhånden som områderne begynder at tørre ud, vil man i slutningen af maj kunne se sommerfuglene dukke op og påbegynde turen mod områder, hvor der stadig er væde. På denne måde finder de frem til dalen. Bestanden af Panaxia har været for nedadgående i de senere år, hvilket i høj grad skyldes de mange besøgende til dalen. Da sommerfuglen ikke har nogen mave, lever den af de depoter, den har opmagasineret fra larvestadiet. Når besøgende i dalen forstyrrer den, bruger den en unødvendig del af dagen på at flyve rundt, hvilket koster meget energi. Den ellers før i tiden så populære fornøjelse det var at se tusindvis af sommerfugle flyve rundt, når man slog til et træ, klappede i hænderne eller fløjtede, er derfor nu strengt forbudt. Besøgende er velkomne, så længe de kan undlade at støje. Sommerfugledalen byder på andet end sommerfugle. Den fugt, som sommerfuglene søger, kommer fra floden Pelekanos, der modtager vand fra andre løb, ofte i form af mindre vandfald. Hele området er meget smukt og bestemt et besøg værd, især på de varmere dage, hvor der her vil være betydeligt køligere. Efter at have gået op langs floden vendte jeg til den nedre del hvor stien endte var der et museum med sommerfugle. Et par lokaler med en masse rammer og montre med sommerfugle i alle mulige slags. Mest et museum for kendere. Der var Mange sommerfugle men desværre kun en slags. Det var dog et fint naturområde. Der var gået et par timer og jeg vendte tilbage mod hotellet. Frede var ikke frisk og halsen lignede måne-base-alfa. Mor havde ringet efter lægen, som kom lidt i tre. Han fik noget medicin og slappede af resten af dagen Mor og Mikkel passede solbriksene mens vi på skift passede patienten. Til aften var Frede frisk nok til middag på Zorbas lige neden for hotellet. Det blev til bøffer med bearnaise og fritter. Mikkel valgte en mix-grill og mor noget med champignon. Den nette sum af 85€ for middag inkl. drikkepenge. Med fyldte maver tog vi en slentretur i gaden inden sequenze på altanen. Held i uheld - Frede var blevet så frisk at han kunne fjolle rundt, som kun han kan. |
| Fredag 5. juli 2013 |
Far tidligt op og ligge håndklæder. Men der var allerede mange selv kl. 7.30 Frede var i bedring men stadig ondt i halsen. Vi smuttede til poolen og lå en stund inden frede og far kørte op og handlede til frokost. 25€ var den nette sum.
Vi fik lækker kylling og sandwich returnerede til poolen hvor vi blev resten af dagen. Vi pyntede os og kørte ind til Rhodos by for at shoppe og spise. Der blev handlet hurtige T-shirts samt en sprutflaske til frede. Vi spiste i en hyggelig gårdhave Sokrates Garden. Der blev tid til et par hurtige billeder af drengene i solnedgangen. Hjemturen gik omkring Filérimos-bjerget med lækker udsigt. På toppen gik påfugle rundt og kaldte på hinanden. Det var lidt for mørkt til billeder. Retur til Ialyssos hvor drengene gik hjem til hotellet. |
| Lørdag 6. juli 2013 |
Far var oppe allerede kl. 6.45 for at få gode solsenge og køre på morgentur til Filérimos-bjerget. De næstbedste pladser blev taget og af sted til bjerget.
Filérimos-bjerget er et meget populært rekreativt område for indbyggerne i Rhodos by. Selv om sommeren er der relativt køligt på det 267 meter høje plateau, og på vejen derop er der flere steder en helt fantastisk udsigt til kysten. På bjerget lå engang Akropolis i oldtidens Ialyssós. Vejen er afmærket med skilte og der er adskillige hårnålesving på vej op af bjerget, så det kan godt tage noget tid. Fem kilometer fra strandliv og man befinder man sig i en helt anden verden. Overalt står der fyrretræer, og her dufter af urter og cikaderne synger højt om kap og påfuglene kalder. Filérimos kan oversættes til ensomhedens ven. Sigten var ikke helt god. Der var noget morgen-varme-dis. Men ellers alt perfekt. Alene på toppen hvor jeg blev mødt af de første skrigende påfugle. Kameraet var klart og der blev knipset. Det viste sig at det ikke bare var et par påfugle, men et par hundrede måske. Efter lidt tid begyndte de at sprede deres flotte fjer ud. Det var et prægtigt syn. Klokken var ikke otte endnu så jeg kunne nå op i korset. Korset kan ses når, man kommer kørende fra lufthavnen mod Iallysós og Rhodos by. Det er bestemt et besøg værd og det koster ikke noget at komme op i det store kors. Der er en lille spindeltrappe inde i korset, hvor der kun er plads til en person af gangen. Oppe fra korset har man en storslået udsigt over store dele af Rhodos. Man får en god fornemmelse af, hvor de forskellige byer ligger i forhold til hinanden. Står man og kigger mod syd kan man se to lufthavne og det er lufthavnen tættest mod vandet der er den lufthavn som man normalt lander i. Den lufthavn der ligger tættest op korset, altså til venstre, er en militærlufthavn. På vejen mod korset er der 14 små tavler som beskriver Jesu korsfæstelse. Disse tavler er udført i kobber og sandsten. Og i kanterne af stien op til korset er der lavet små rendestene af den så karakteristiske mosaik af strandsten sat på højkant. Vender man ryggen mod lufthavnen, ser man det gamle kloster og der hvor Filérimos Akropolis lå i den antikke Grækenland Efter en tur i korset var klokken lidt over otte og jeg gik retur til klostret. Der var lige åbent og jeg var først gæst på stedet. En fed fornemmelse at gå rundt alene uden alle turisterne og forestille sig de gamle grækere. Bygninger og ruinerne på bjerget stammer fra tre forskellige årtusinder. Klostret som stammer fra det 10. århundrede virker mest velbevaret. Det blev genopbygget af italienske arkæologer før 2. verdenskrig oven på ruinerne af den oprindelige bygning. Bagerst på plateauet ligger bygninger som har været en del af et fæstningsværk. Her kan man også forestille sig hvordan der har været liv. Udsigten er formidabel. Man kan se hele vestkysten fra Ialysoss og helt ind til Rhodos by. Klosterkirken, som også er restaureret, stammer fra det 15. århundrede og bliver ofte brugt til romantiske bryllupper. Indretningen af denne kirke er helt traditionel græsk ortodoks, og har en flot historisk udsmykning. Sollyset der kom ind i kirken blandet med røg fra den tændte røgelse gav en fantastisk stemning. I kirken er der billeder af f. eks. Jesus og jomfru Maria som jo er den græsk ortodokse kirkes store kvinde. Man kan se resterne af det gamle Akropolis lige uden for den gamle kirketrappe. Det lille Athene-tempel ( Akropolis ) er fra det 3. og 2. århundrede før Kristi. Der er kun noget af fundamentet og gulvet tilbage, og en lille del af de gamle søjler. Fars håndklæder var fjernet igen, men mor havde skaffet hjørnet som viste sig at være et fint sted. Vi lå der kun afbrudt af frokost hjemme på altanen. Vi slappede helt af med sol, bade og hygge. Hen af eftermiddag klædte vi om og kørte alle op på filerimos bjerget for at se påfugle. Mor var meget betaget af alle fuglene, men ikke af højden ved korset. Vi kørte modsat vej rundt bjerget og kom gennem den lille landsby Pastida. Her var rigtig hygge. De gamle sad på fortovet med kaffe. Vi stoppede og fik aftensmad på en restaurant midt i rundkørslen. Prisen afspejlede at vi var ude på landet. 55€ for forretter og middag. Maden var fin. Vi kørte videre og satte kursen syd om lufthavnen. Halvvejs kom frede i tanke om han havde glemt sin kasket for anden gang i denne uge. Vi måtte vende bilen. Tilbage på rette spor. Vi tankede bilen op for 47€. Lidt over en halv tankfuld. Vi parkerede hjemme ved hotellet og gik gennem byen. Tøj-fetish-Mikkel købte lige en trøje mere og mor handlede lidt tak-for-hjælpen til farmor. Vi sluttede aftenturen med fish spa for hele familien. 20 minutter med kilden under fødderne. Inden sengetid var der dømt aftenafslapning. |
| Søndag 7. juli 2013 |
Tid til hjemrejse så vi sov lidt længere end vi plejer. Far hentede et brød og vi kunne få det sædvanlige morgenmad. Der gik ikke længe så var kufferterne næsten pakket. Mor og far benyttede den sidste chance for at bade i havet og poolen. Absolut sidste ting blev pakket og vi var klar. Vi kom afsted omkring kl. 11 og kørte mod lufthavnen. En lille køretur på 10 minutter. Selvom vi kun havde kørt 10 km i bilen mente de ikke den var fyldt helt op. Far måtte tilbage til tanken. De kom 6 liter på, men nålen flyttede sig ikke. De accepterede dog at den nu var fuld. Ellers gik alt som det skulle vi var først til check in og kunne lige nå en let frokost. Ikke noget at råbe hurra for, men prisen var det samme som en lækker lokal frokost med det hele. |
| Mandag 7. juli 2013 |
Hjemrejseplan
|
|