Rejsebeskrivelse Sri Lanka 2024-25.

Log ind

Rejsebeskrivelse Sri Lanka 2024-25.

   
Tid Valuta Vejr
 
Rejseplanen
Dag Dato Type Type Beskrivelse Afrejse Ankomst
1 27. dec.

Fly Qatar Airways QR0162 08.35 fra København Ankomst 16.35 til Doha
127. dec.

Fly  Qatar Airways QR0658 18.35 fra Doha Ankomst 28. dec. 01.55 til Colombo
2 28. dec.

Transport Privat transport (bil/minibus) Colombo lufthavn Hotel i Kalpitiya
2 28. dec.

Hotel Dolphin Beach Resort, 2 nætter Kalpitiya, Sri Lanka  
3 29. dec.

Relax Dolphin Beach Kalpitiya, Sri Lanka  
4 30. dec.

Transport Privat transport (bil/minibus) Hotel i Kalpitiya Hotel i Sigiriya
4 30. dec.

Hotel Sigiriya Village, 3 nætter Sigiriya, Sri Lanka  
6 1. jan.

Udflugt Tur til Løveklippen i Sigiriya Sigiriya, Sri Lanka  
7 2. jan.

Transport Privat transport (bil/minibus) Hotel i Sigiriya Hotel i Kandy
7 2. jan.

Hotel Thilanka Hotel, 2 nætter Kandy, Sri Lanka  
8 3. jan.

Udflugt Tandens tempel Kandy, Sri Lanka  
9 4. jan.

Transport Private transport (car/minibus) Hotel i Kandy Hotel i Gal Oya
9 4. jan.

Hotel Gal Oya Lodge, 2 nætter Gal Oya, Sri Lanka  
10 5. jan.

Udflugt Jeepsafari i Gal Oya Nationalpark Gal Oya, Sri Lanka  
11 6. jan.

Udflugt Bådsafari i Gal Oya Nationalpark Gal Oya, Sri Lanka  
12 7. jan.

Transport Private transport (car/minibus) Hotel i Gal Oya Togstation i Badulla
12 7. jan.

Transport Offentlig transport (tog) Togstation i Badulla Togstation i Ella
12 7. jan.

Transport Privat transport (bil/minibus) Togstation i Ella Hotel i Ella
12 7. jan.

Hotel The Planter's Bungalow, 2 nætter Ella, Sri Lanka  
13 8. jan.

Udflugt Vandretur til Little Adams Peak Ella, Sri Lanka  
14 9. jan.

Udflugt Tur til Nine Arches Bridge Ella, Sri Lanka  
15 10. jan.

Transport Privat transport (bil/minibus) Hotel i Ella Hotel i Yala Nationalpark
15 10. jan.

Hotel Cinnamon Wild Yala, 2 nætter Yala Nationalpark, Sri Lanka  
17 12. jan.

Transport Private transport (car/minibus) Hotel i Yala Nationalpark Hotel i Unawatuna
17 12. jan.

Hotel Nooit Gedacht Heritage Hotel, 6 nætter Unawatuna, Sri Lanka  
18 13. jan.

Relax Unawatuna beach, Jungle beach Unawatuna, Sri Lanka  
20 15. jan.

Udflugt Hvalsafari Mirissa, Sri Lanka  
22 17. jan.

Transport Privat transport (bil/minibus) Hotel i Unawatuna Colombo lufthavn
22 17. jan.

Fly Qatar Airways QR0655 21.10 fra Colombo Ankomst 23.55 til Doha
23 18. jan.

Fly Qatar Airways QR0161 01.55 fra Doha Ankomst 06.40 til København
 

Rejseplanen

 
Lørdag
28. December
2024
Udrejseplan
Flight:QR162 - Boeing 787-8 Dreamliner
Operated by:Qatar Airways
Departing from:Copenhagen 28. Dec. 2024, 08:35
Arriving at:Doha 28. Dec. 2024, 16:35
Flying duration:6 hrs 00 mins


 
Lørdag
28. December
2024
Udrejseplan
Flight:QR658 - Boeing 787-8 Dreamliner
Operated by:Qatar Airways
Departing from:Doha 28. Dec. 2024, 18:35
Arriving at:Colombo 29. Dec. 2024, 01:55
Flying duration:4 hrs 50 mins


 
Lørdag
28. December
2024
Dolphin Beach Resort, Kalpitiya

2 nætter
Link til hotel

Dolphin Beach Resort er et skønt, skønt sted, som ligger blandt kokospalmer omkring en halv times kørsel fra Kalpitiya.

Resortet vender ud til den dejlige, lille strand af samme navn, og her er det bare om at holde udkig efter delfiner, for her er rigtig mange!

Stedets vært hedder Dean, og han er helt fantastisk – det hele fungerer på grund af ham og hans søde personale.

Du bor i luksustelte med aircondition, en lille sofa, badeværelse og en lækker veranda, hvor du kan sidde i skyggen i løbet af dagen.

Du kan også finde skygge i flere af de hyggelige fællesområder, hvor der blandt andet er en hyggelige Ice Lounge med sofaer og palmetækket tag.

Tag en kølende dukkert i den lækre pool med udsigt til vandet, eller blund i en liggestol direkte på stranden og kom heeeelt ned i gear i fred og ro.

Restauranten The Deck serverer både god morgenmad og lækker mad resten af dagen – bl.a. skønne pizzaer!









 
Lørdag
28. December
2024
KALPITIYA
Kalpitiya er en kystby beliggende i den vestlige del af Puttalam-distriktet. Kalpitiya-halvøen består af i alt fjorten øer som ligger mellem havet og en stor lagune, og her er det de små fiskersamfund, der dominerer.

Den største by på halvøen ligger helt oppe på spidsen og har samme navn. Her kan du se Det Hollandske Fort og St.Peters Kirke, som begge er interessante eksempler på Sri Lankas lange historie og koloniale fortid.

Nyd den afslappede stemning, besøg fiskerlandsbyer og få indblik i livet på landet.

Hvis du kan lide at dykke og snorkle, ligger Sri Lankas største koralrev kun en times sejlads fra Kalpitiya. Revet er hjem for mange tropiske fisk, revhajer og en gang i mellem kommer der også en skildpadde forbi.

Kalpitiya er også et godt sted at kitesurfe, specielt fra maj til september, hvor der blæser mere. Og Kalpitiya er nok det bedste sted i Sri Lanka at se delfiner. Fra november til marts er der 1000vis af dem her.

Kalpitiya-halvøen





Kala Oya River

Kala Oya er den tredjelængste flod i Sri Lanka. Den er cirka 145 km lang.
Floden har en bassinstørrelse på 2.873 km², og mere end 400.000 af landbefolkningen bor ved floden. Dens opland modtager cirka 3.169 millioner kubikmeter regn om året, og cirka 5 procent af vandet når havet.

Det er muligt at sejle på Kala Oya River, der er omgivet af mangroveskov, hvilket giver dyrelivet gode betingelser.
Kig efter de mange forskellige fugle og hold udkig efter aberne inde på flodbredden.


Dutch Fort Of Kalpitiya

Kalpitiya Fort blev bygget af hollænderne mellem 1667 og 1676. Kalpitiya var vigtigt, da det kontrollere indgangen til den tilstødende bugt, Puttalam Lagoon.


Dutch Reformed Church (kendt som St Peter's Kerk)

Den hollandske kirke ligger mellem det hollandske fort og landsbyen Kalpitiya.
Kirken blev bygget af hollænderne i 1706 og er en mindre udgave af kirken i Matara-fortet. Det er en af de ældste protestantiske kirker i landet.


 
Mandag
30. December
2024
Sigiriya Village, Sigiriya

3 nætter
Link til hotel

Sigiriya Village hotel er et hyggeligt og fredeligt hotel, der ligger midt i idyllen af en naturpark.

Hytterne er velindrettet i en smuk srilankansk stil med aircondition, tv mv.

I haverne imellem hytterne er der små søer med åkander og det er arrangeret så det ligner naturen i området - tanken har været at skabe en landsby i landsbyen.

Der er en fin udendørs swimmingpool med god mulighed for at søge skygge, spa og en dejlig restaurant med udsigt direkte ud til Sigiriya Rock.

Hotellet ligger kun 5 minutters kørsel fra Sigiriya Rock, hvor man har mulighed for at tage en klatretur på stenen.








 
Mandag
30. December
2024
SIGIRIYA
Sigiriya er en lille hyggelig by, opkaldt efter Sigiriya klippen – en af Sri Lankas største seværdigheder. Sigiriya betyder "løve", så den bliver ofte bare kaldt for Løveklippen.
På toppen af Løveklippen er resterne af en historisk by og ruinerne af et palads. Toppen af klippen er flad og rejser sig 180 m op og er omgivet af jungle. Området kom i 1982 på UNESCO's Verdensarvsliste.

En anden unik oplevelse er at tage på cykeltur rundt i området. Her kan du køre ad de små stier, og hvis du stopper ved en lille bod ved vejen for at få en kølig sodavand, kan du tage en snak - måske på tegnsprog - med ejeren.

Overalt hilser folk på dig og er glade, for Sri Lanka er virkelig et land, du er velkommen i! Besøg måske Minneriya Nationalpark, mens du er her og oplev elefanterne i naturen.


 
Onsdag
1. Januar
2025
Tur til Løveklippen i Sigiriya
I dag skal du huske at varme benene op. Du skal nemlig på cykeludflugt til Sigirya-klippen og opleve ruinerne af det store paladskompleks, der blev grundlagt af kong Kashyapa omkring det 5. århundrede.

Her var en fæstning, palads, smukke haveanlæg, badebassiner, springvand og skulpturer. Du ser de gamle bygningers konstruktion, og hvordan man allerede på det tidspunkt havde vandforsyning.

For at komme op på toppen skal du gå rigtig mange trin op ad en trappe, der løber hele vejen op ad klippen, andre gange mellem, under eller over klippeudhæng og formationer.
På vejen er der mange af de over 1.000 år gamle fresco malerier af kvinder – kongen kunne godt lide damer og havde et harem på mere end 500 kvinder.

Oppe på toppen skal du tage det stille og roligt og nyde udsigten.
Det er en af de flotteste udsigter i hele Sri Lanka. Udsigten rækker milevidt – trætoppe, jungle, bjerge – uspoleret natur så langt øjet rækker. Smukt er det!
Her føles det som om, at du er havnet et sted hvor ingen andre turister har været før. Nedturen går hurtigere (husk at strække ud, når du kommer ned – ellers bliver du øm i læggene i morgen), og pludselig er du omringet af sælgere, der vil have dig til at købe alt muligt – både smukke ting og turistbras.



 
Torsdag
2. Januar
2025
Thilanka Hotel, Kandy

2 nætter
Link til hotel

Thilanka Hotel er et udmærket hotel, der ligger lidt oppe på en bakke med smuk udsigt over Kandy by og den flotte sø. Her bor du i rummelige værelser, der er udstyret med aircondition og en skøn balkon, hvor du kan sidde og nyde en kop te efter en dag fyldt med oplevelser.

Du kan ofte se aber i trækronerne omkring hotellet, så det er en god idé at holde altandøren lukket, så ikke du får uanmeldt besøg på værelset.

Her er rent og pænt, men hotellet er af ældre dato, og kunne nogle steder godt trænge til en kærlig hånd. Om morgenen serveres der morgenmad i restauranten hvor du også kan stille sulten om aftenen.

Hotellets infinitypool er nyrenoveret og ligger med en fed udsigt ud over søen og byen. Når du vil opleve byen tættere på, er der cirka 15 minutters gang.





 
Torsdag
2. Januar
2025
KANDY
Kandy er en by i højlandsprovinsen Central Province på Sri Lanka. Kandy ligger 490 meter over havet inde i landet og er øens gamle hovedstad. Byen har en række historiske og religiøse mindesmærker. Kandy symboliserer singalesisk storhedstid og religion.

Byen er bygget omkring en sø i en smuk dal, omkranset af bjerge, floder, søer, vandfald og landets største flod Mahaweli Ganga.

Da Kandy har været både hovedstad og kongeby, vil du opleve gamle og flotte gader når du går rundt i byen. Kandy er Sri Lankas næststørste by med 120.000 indbyggere, så her er lidt kaotisk til tider, men også charmerende pga. den gamle arkitektur og den smukke sø midt i byen.

En af de ting du bør se, mens du er i Kandy, er den traditionsrige kandydans, hvor danserne er klædt ud, spyer med ild og går på glødende kul.

Husk også at opleve det imponerende trommespil, som Kandy er kendt for. Kandy er en by, der nemt opleves fra en tuktuk gennem byens liv og trafik. Tag fx til byens store marked og gå en tur rundt mellem boderne. Køb måske lidt srilankansk kanel, peber og vanilje med hjem, eller hvad med lidt hjemmelavet sirup, der sælges i genbrugte sprutflasker?
Kandy ligger ideelt for trekkingture fx til Knuckles bjergkæden i Matale.

Du kan også tage på udflugt til Dambulla Cave Temple, som ligger 72 kilometer fra Kandy. Grotterne er smukt dekorerede indvendigt med farver,vægmalerier og stenfigurer.




Tandens tempel
Kandys største seværdighed er templet med Buddhas hellige tand.

Det ligger i det kongelige paladskompleks i det tidligere kongerige Kandy, som huser levn fra Buddhas tand. Siden oldtiden har relikvien spillet en vigtig rolle i lokalpolitik, fordi det menes, at den, der besidder relikvien, har styringen af landet.
Relikvien blev historisk holdt af singalesiske konger. Tandens tempel er et verdensarvssted hovedsageligt på grund af templet og relikvien.

Ritualer udføres tre gange dagligt: ved daggry, ved middagstid og om aftenen. Om onsdagen er der en symbolsk badning af relikvien med et urtepræparat lavet af duftvand og duftende blomster kaldet Nanumura Mangallaya; dette hellige vand menes at indeholde helbredende kræfter og distribueres til de tilstedeværende.

Det er et enkelt, men meget stort tempel, og alle er meget ærbødige deroppe. Som navnet indikerer, har templet som helligt minde, en af Buddhas tænder, men desværre bliver den kun vist frem en gang hvert fjerde år.




Peradeniya Garden

Link til haven
Med tuktuk kan du også nemt besøge Peradeniya Garden, en flot botanisk have anlagt for kong Keerthi Sri Rajasingha i 17 hundrede tallet, Lankathilaka Srine, et flot tempel med imponerende malerier, Embekke Devalaya templet fra det 14. århunderede ligger lidt uden for byen og er kendt sine flotte antikke træudskæringer.




Dambulla huletempel
Dambulla er det største og bedst bevarede huletempelkompleks i Sri Lanka og kom på listen over verdensarvssteder i 1991.

Klippen knejser 160 m over de omkringliggende sletter. Der er mere end 80 dokumenterede grotter i det omkringliggende område.
Store attraktioner er fordelt på fem huler, som indeholder statuer og malerier. Disse malerier og statuer er relateret til Gautama Buddha og hans liv.
Der er i alt 153 Buddha-statuer, tre statuer af srilankanske konger og fire statuer af guder og gudinder. Sidstnævnte omfatter Vishnu og Ganesha.

Vægmalerierne dækker et areal på 2.100 kvadratmeter. Skildringer på hulernes vægge inkluderer fristelsen af dæmonen Mara og Buddhas første prædiken.

Forhistoriske srilankanere ville have boet i disse hulekomplekser før buddhismens ankomst til Sri Lanka, da der er gravpladser med menneskeskeletter omkring 2700 år gamle i dette område ved Ibbankatuwa nær Dambulla-hulekomplekserne.




 
Lørdag
4. Januar
2025
Gal Oya Lodge, Gal Oya

2 nætter
Link til hotel

Gal Oya Lodge er et super lækkert boutiquehotel, perfekt til dig der elsker natur. Du bor lige udenfor nationalparken Gal Oya, en af de mest uturistede nationalparker i Sri Lanka.

Lodgen ligger ret afsides, så du har næsten det hele for dig selv. Og her er lækkert!

Du bor i bungalows midt i en grøn have, og al indretning er bygget med fokus på naturen og henter inspiration fra de landlige srilankanske landsbyer.

De rummelige bungalows er bygget i træ med palmebladstag, så det blender helt ind i den vilde natur.

Værelserne er godt indrettet med grønne planter og rustikke møbler i teak- og maratræ håndlavet af lokale håndværkere fra de omkringliggende landsbyer.

Nyd den friske luft og den skønne udsigt fra din private veranda.

Også fællesområderne er rustikke og charmerende med masser af bambus, råstenvægge og lækre træmøbler. Hvad med en tur i poolen? Lodgen har et skønt poolområde omgivet af træer med udsigt til de omkringliggende bjergtoppe. Restauranten serverer srilankanske retter, der bliver tilberedt af friske, lokale råvarer, og lodgen har også sin egen køkkenhave. Du skal helt klart prøve deres karryretter og tilhørende roti og sambol – det er lækkert! Men inden aftensmaden, bør du måske nyde en kold drink fra baren? Du bor midt i naturen, og her er hverken wifi eller telefonsignal. Til gengæld er her masser af spil og bøger, du kan hygge dig med - når du altså ikke er ude at opleve elefanterne i nationalparken og de flotte omgivelser.

Hele personalet er fra lokalområdet, og de fortæller dig gerne om egnen og dens mennesker og oplevelser. De har de bedste naturguider, så du er sikret store oplevelser i naturen.






 
Lørdag
4. Januar
2025
GAL OYA
Link til parken

Gal Oya Nationalpark er en af Sri Lankas mest urørte nationalparker – den er rolig og ikke så stor, men virkelig smuk!
Gal Oya er halvt så stor som sin ”storebror” Maduru Oya, der ligger lidt mere nordpå.

De fleste af Sri Lankas nationalparker har fladt og åbent steppelandskab med grøn bevoksning og lidt jungle – og det har Gal Oya også, men landskabet er omkranset af bjerge.

National Parken i Sri Lanka blev etableret i 1954 og fungerer som det vigtigste afvandingsområde for Senanayake Samudraya, det største reservoir i Sri Lanka.

Du kan tage på vandreture til smukke udsigtspunkter og se naturen oppefra og føle dig helt lille i det udstrakte landskab.
Gal Oya Nationalpark er det eneste sted i hele Sri Lanka, hvor du kan tage på bådsafari! Den store sø Senanayake Samudra ligger mellem frodige bakker, og her kan du sejle rundt og spotte dyr på bredden. Hold udkig efter leoparder, vildsvin, læbebjørne og vandbøfler. Den allervigtigste grund til at tage på bådsafari er nu elefanterne!
Hold godt udkig efter snabler, der stikker op ad vandet. Ofte kan du se store flokke af svømmende elefanter, der krydser søen for at komme til nye græsmarker på den modsatte bred.

Husk også at spejde efter krokodiller i vandoverfladen. Du kan naturligvis også tage turen i jeep hen over stepperne, hvor det også er helt normalt at spotte elefanter. Indimellem i store flokke med unger.

Besøg også Veddafolket og lær om deres skikke. Veddafolket er en minoritet i Sri Lanka, der gennem århundrede levede som jæger-samlersamfund i områdets jungler. Flere af dem er flyttet ind til byerne, men der eksisterer stadig få samfund, som holder fast i århundrede gamle traditioner og gerne viser deres landsby frem for besøgende.

Ofte ligger deres byer midt ude i junglen – men de rykker fra sted til sted som nomader og følger dyrene.







 
Tirsdag
7. Januar
2025
The Planter's Bungalow, Ella

3 nætter
Link til hotel

The Planter’s Bungalow er virkelig et dejligt sted! Du bor smukt i Ellas bjerge omgivet af grønt - og med de mest vidunderlige udsigter ud over bjergene!

Dit værelse er indrettet med en behagelig seng og skrivebord og malet i lyse, fine farver.

Værelset har et lille tekøkken, hvor du kan lave dig selv en snack og måske en dejlig varm kop kaffe eller kop te. Her er naturligvis både aircondition og et godt badeværelse.

Gå en tur rundt i hotellets farverige have og stop op ved dammen. Her svømmer små fisk rundt og i midten af dammen står en Buddha statue omgivet af palmeblade.

Nærmest overalt på hotellets fællesområder kan du skimte de berømte bjerge! Her er grønt og dejligt med palmer, tropiske planter og smukke detaljer.

Tag en dukkert i poolen, der ligger smukt midt i alt det grønne, og slæng dig bagefter i liggestolene ved siden af.

Området omkring hotellet er perfekt til lange vandreture! Efter en lang dag, fuld af oplevelser, kan du spise lækre srilankanske retter i restauranten.

Bagefter kan du nyde solnedgangen med en farvestrålende drink i hånden.







 
Tirsdag
7. Januar
2025
ELLA
Ella er en lille by, der ligger smukt i bjergene omgivet af toppe og dale, vandfald og teplantager. Det er et af de vigtigste stop på vores rundrejser i Sri Lanka, fordi omgivelserne er så flotte.
Byen er fuld af backpackere, småbutikker, barer og restauranter, så du er altså ikke helt alene her i bjergene, men stemningen er hyggelig. Overalt har du fantastisk udsigt ud over dalene og bjergene, og det hele er så grønt og fint.
Fra Ella kan du kigge ud gennem Ella Gap, en dal mellem bjergene der åbner sig op sydover - meget smukt. Det er en af de mest berømte og måske den smukkeste udsigt i hele Sri Lanka.
Ella er et perfekt udgangspunkt for vandreture og trekking i den skønne natur. En af de bedste trekkingture er på ca. 2 timer hen til Little Adam’s Peak – et af bjergene i nærheden.

Har du mod på en lidt større udfordring, så tag op til Ellas Rock, det tager ca. 2 timer op og 2 timer ned. Det er en lidt hård tur, men der er den smukkeste udsigt fra toppen...sæt dig godt til rette på stenene og nyd det.
På vejen ned kan du bade i et lækkert vandfald - det kræver lidt behændighed men er en dejlig forfriskende oplevelse.

Du kan også tage ud til Demodara Nine Arch Bridge om morgenen, hvor der er en flot gammel bro, hvor togene kører over i det skønne landskab.
Hvis du kan lide den srilankanske mad, kan du også bringe den med dig hjem ved at prøve et madlavningskursus i Ella Spice Garden, som i sig selv er en underholdende oplevelse. Her vil du lære de srilankanske krydderier samt madlavningsteknikker at kende.





 
Onsdag
8. Januar
2025
Vandretur til Little Adams Peak
Efter en tidlig morgenmad er det tid til at snøre vandreskoene! Du skal nemlig ud på en 2-3 timers vandretur, der tager dig forbi nogle af Ellas skønne udsigter. Du bliver mødt af en erfaren vandreguide, og sammen skal I vandre op til Little Adam's Peak. Denne vandretur er kendt som den i området, hvor du får den skønneste udsigt set i forhold til sværhedsgraden.
Dette er nemlig en tur, hvor dem i almindelig god form kan være med, men som byder på en flot udsigt på toppen! På toppen af bjerget er du 1141 meter over havoverfladen, og især om morgenen er landskabet næsten magisk at kigge ud over.
Når du kommer ned fra bjerget igen, kan du købe en snack hos en af de små boder, der er langs ruten.



 
Torsdag
9. Januar
2025
Tur til Nine Arches Bridge
Tag med på udflugt til den berømte Nine Arches Bridge. Under den britiske kolonitid blev den 30 meter høje bro bygget udelukkende af klipper, mursten og cement - der er ikke brugt et eneste stykke stål!
Den stod færdig i 1921, og siden da har den tiltrukket mange besøgende. Den står smukt med sine ni buer midt i Ellas fantastiske natur. På Sinhala hedder broen "Ahas namaye palama", hvilket betyder "ni-himmels-broen". Når du står nede og kigger op på broen, kan du nemlig se "ni himmeler" igennem broens ni buer.

Nyd synet af det imponerende bygningsværk og de smukke omgivelser, og vær klar med kameraet, hvis du kommer forbi når et tog krydser broen!




 
Fredag
10. Januar
2025
Cinnamon Wild Yala, Yala Nationalpark

2 nætter
Link til hotel

Cinnamon Wild er et meget flot lodge, der ligger i forbindelse med Yala Nationalpark.

Der er krokodiller i søen ved siden af poolen, og det er ikke sjældent, at aber, vildsvin og små egern løber rundt på hotelområdet.

Det sker også af og til, at en elefant kigger forbi, så her får du rigtig følelsen af at bo i naturen. Hotellet har en dejlig restaurant, der laver lækker mad - både asiatiske og vestlige retter.

Der er en pool bar og en rooftop bar, hvor du kan nyde en dejlig drink og lytte til naturens lyde.

Værelserne er indrettet i enkel og rustik lodge-stil - de er store og virkelig flotte.

De har alle en terrasse eller balkon, aircondition, te- og kaffefaciliteter, minibar, tv og trådløst internet.

Servicen her er virkelig god - personalet er sødt og hjælpsomt!






 
Fredag
10. Januar
2025
YALA NATIONALPARK
Link til parken

Yala Nationalpark er nok den mest berømte nationalpark i hele Sri Lanka! Den er kæmpestor med sine 979 km², men altså også den mest besøgte. Uanset hvad er den en kæmpestor oplevelse!

Naturen i Yala Nationalpark kan nogle steder minde lidt om en savanne i Afrika, og andre steder er det mere som jungle. Det er dyrelivet, du kommer for at opleve! Her er bl.a. leoparder, elefanter, krokodiller, vandbøfler, bjørne, antiloper, hjorte, vildsvin og aber.
Hvis du er heldig, ser du flotte påfugle med farvestrålende fjerpragt, som kun lever vildt på Sri Lanka udover Indien. Derudover er her et rigt fugleliv med omkring 215 fuglearter.

Du kan ikke forvente at se alle dyrene, specielt ikke de vilde leoparder, som er den største af slagsen i verden - de løber tit deres vej, når mennesker kommer tæt på.

Men Yala Nationalpark er et af de bedste steder at spotte dem, og chancerne er bedst fra februar til juli. Du har til gengæld muligheder for at se rigtig mange andre forskellige dyr, og omgivelserne er bare så smukke – høje træer, højt græs og ægte jungle.





 
Søndag
12. Januar
2025
Nooit Gedacht Heritage Hotel, Unawatuna

5 nætter
Link til hotel

Nooit Gedacht er C&C's favorithotel i Unawatuna. Det er et historisk og unikt sted, der blev bygget af en hollandsk guvernør i 1735.

Det siges, at guvernøren egentligt skulle have sejlet til Batavia, men blev forsinket i Galle på grund af skibsproblemer. Deraf kommer navnet Nooit Gedacht, som på hollandsk betyder ”aldrig tænkt” eller ”uventet”.

Bygningen blev i 1895 købt af den nuværende ejers, Ms. Pragnas, tiptiptipoldefar. Nooit Gedacht er mere et hjem end et hotel og er måske ikke så professionelt drevet som andre hoteller, men det bidrager til den dejlige atmosfære. Alt er holdt i enkel kolonitidsstil.

Om morgenen vil du med stor sandsynlighed vågne til lyde af de mange fugle, der bor i den frodige, grønne have. Her kan du også se en kanal, som hollænderne brugte til at transportere ferskvand og krydderier op til Galle Fort.

Nu er kanalen fuld af vilde liljer. Den lille lotusdam, de mange palmetræer og det store mangotræ er godt besøgt af forskellige dyr, og det er ikke ualmindeligt, at du både kan se aber, egern og påfugle.







 
Søndag
12. Januar
2025
UNAWATUNA
Unawatuna er en hyggelig strandby, der har udviklet sig med turismen, så her er mange små souvenirbutikker, hyggelige restauranter, barer og hoteller. Unawatuna ligger i en bugt, beskyttet af et koralrev, hvilket gør at vandet er mere roligt - i hvert fald i højsæsonen. Der er masser af fisk og skildpadder i havet ud for stranden, så der er gode muligheder for dykkereventyr, hvis vejret er til det. Ved en lille gåtur langs stranden hører du musikken fra strandens restauranter og barer og overalt mødes du af et smil og imødekommenhed. Gå en tur hen til strandens vestlige side, til Sunset Point - en klippe, hvorfra du kan se en smuk solnedgang over havet. Her er mange, men ikke påtrængende, sælgere, hvor du kan købe alt fra frugter til tøj og massage på stranden. Du kan også leje en cykel og køre langs stranden. Her kan du være heldig at se fiskerne hive deres fangst i land, måske kæmperokker, hammerhaj, sværdfisk eller tun. Hvis du vil prøve noget mere, som du kan tage med dig hjem til Danmark, kan du også lære at lave fantastisk mad på madlavningskurser. Eller du kan dyrke yoga og få skønne ayurveda behandlinger.

Området byder på forskellige udflugtsmuligheder, fx den smukke, gamle by Galle, den lille Sinharaja regnskov og Mulkirigala Rock templet, hvorfra der er en enestående udsigt.




 
Søndag
12. Januar
2025
Tag på stranden og besøg Galle
Den berømte Unawatuna strand ligger kun 10 minutters gang væk, men vil du gerne spare fødderne lidt, tager turen kun to minutter med tuktuk. På hotellet kan du leje strandhåndklæder for et mindre beløb. Du kan også tage på en lille eventyrvandring gennem bjerget over til the Jungle Beach. Gåturen tager ca. 30 minutter, og spørger du gartneren, kan han vise dig smutvejen gennem baghaven. Du kan også køre til Jungle Beach i en tuktuk, det tager kun fem minutter, men du skal stadig være lidt let til bens, da vejen ned til stranden er en stejl stensti. Jungle Beach er, som navnet antyder meget frodig og jungle-agtig, og vandet er en hel del roligere her end på den store Unawatuna Beach.

Tag også ind og besøg hyggelige Galle, som er en hollandsk kolonitidsby med et berømt fort, hyggelige gågader og en masse butikker, gode spisesteder og gallerier.


 
Onsdag
15. Januar
2025
Hvalsafari, Mirissa
Hvis du bor et sted på Sydkysten, er det oplagt med hvalsafari i vinterhalvåret. Mirissa ligger lige ud til det Indiske Ocean, hvor der lever masser af hvaler og delfiner, og der er gode chancer for at se dem! Du kommer på en skøn sejltur ud på havet, og hele tiden har du øjnene fæstnet på havoverfladen, for hvis du er heldig ser du en hale fra et af de kæmpe havdyr! Du spiser morgenmad på båden, og der er både te, kaffe og andre forfriskninger undervejs.



 
Onsdag
17. Januar
2025
Hjemrejseplan
Flight:QR655 - Boeing 787-8 Dreamliner
Operated by:Qatar Airways
Departing from:Colombo 17. jan. 2025, 21:10
Arriving at:Doha 17. jan. 2025, 23:55
Flying duration:5 hrs 15 mins

 
Torsdag
18. Januar
2025
Hjemrejseplan
Flight:QR161 - Boeing 787-9 Dreamliner
Operated by:Qatar Airways
Departing from:Doha 18. jan. 2025, 01:55
Arriving at:Copenhagen 18. jan. 2025, 06:40
Flying duration:6 hrs 45 mins